BATGURD...

Prøv lige at se vores lille superhelt. Han er ikke den store helt når det kommer til at prøve noget nyt - og han kunne åbenbart ikke huske, hvad det der med udklædning og fastelavn gik ud på fra sidste år. Så det var ikke helt let at få ham i dragten. Faktisk var vi til fastelavnsfest med moster og Johan (som vandt bedste udklædning med en meget tjekket Michael J.) i helt almindeligt tøj, fordi det var lidt for vildt at skulle klædes ud. Først da han spildte kakao ned af sit tøj - og far desværre kun havde Batgurd kostumet at bytte med, gik han med til at komme i bluse og bukser. Resten kom på derhjemme, hvor mor og Batgurd legede actionhelt hele eftermiddagen, mens far plejede sprængt trommehinde på sofaen.

Vi havde endda også lavet temakager i går. Man skal nemlig benytte enhver lejlighed til at putte sukkerskum på chokoladekager...

Alma 5 år og 5 måneder

Alma var meget tæt på i går.

Det er hun ikke så tit, og jeg ved ikke hvad der gjorde, at hun pludselig var lige dér i mit hoved. Hun var næsten så tæt på, at jeg kunne holde om hende når bare jeg holdt mine øjne lukkede. Jeg kunne mærke hvordan hendes bløde kinder havde føltes lige dér hvor håret bliver til dun foran ørerne, og hvordan hendes små kolde hænder lige kunne passe omkring min tommelfinger. Det er ikke til at forstå, at der er gået 5 år og 5 måneder siden hun døde. Det er godt nok lang tid.

Men i går føltes det som om, at det var lige nu. Og det gjorde ondt præcis som det gjorde dengang, og jeg troede, at måske jeg alligevel aldrig skulle kunne komme mig over at have mistet min lille pige, for smerten sad lige i maven og i brystet, og jeg kunne næsten ikke få vejret og gråden var slet ikke til at stoppe igen. I dag er hun væk igen, og det er både godt og skidt.

Det er en ambivalent følelse. At jeg savner at have hende helt tæt på, mens jeg er glad for, at jeg ikke savner hende så meget hele tiden som jeg gør når hun er helt tæt på. Det ville være svært at leve livet med så knugende en smerte hele tiden, men det er også nogen gange svært at leve med at hun er bedst gemt væk.

Det er ikke et let liv med en død Alma.

Eftermiddag i haven

Lige i dag var det altså bare perfekt vejr til at gå i haven, så vi arbejdede videre på vores efterhånden 2 sæsoner gamle aftenterasseprojekt. Der er et stykke vej endnu, for tiden herhjemme bruges fortsat bedst på Sigurd. Han vil heldigvis gerne være med derude, så måske vi har den klar til foråret...

Fik jeg sagt at trøjen er det rene hjemmestrik...? Han er heldigvis ikke vokset for meget hen over sommeren, for den sidder som smurt.

Sigurd spiser is

I dag sagde Sigurd pludselig "Is".

Det har han ikke sagt før - og den ene gang han fik en is for noget tid siden ville han ikke have den fordi den var kold. Men alligevel kom det klart og tydeligt ud af munden på ham "Is".

På vej ned i kælderen til fryseren, spurgte jeg om de fik is i vuggestuen - og det gjorde de ja. Så ved vi det. Og vi ved at han spiser alt hvad de serverer derovre - og ikke helt så meget alt hvad vi serverer - selvom det er is.

Den Lille Gartner

Det er fast aftenrutine nu. Vi skal vande på terassen - alle blomsterne og tomaterne - og Sigurd skal være med. Mere mere. For de skal allesammen have mindst én gang (og nok også to og tre...). I dag tog han et styrt udenfor vuggestuen - så lang han var lige i asfalten. Av. Næsen bliver nok sig selv igen snart. Sigurd er allerede på ny helt frygtløs.

Sigurd laver mad

Der har været stille på bloggen. For det er vigtigere for mig at bruge vores sparsomme fritid på at lave noget med Sigurd end på at lave opdateringer af hvad vi laver.

Men her er det seneste fra Sigurdland. Vi laver mad. Rigtig mad på det store komfur - og vi er pænt tilfredse med vores indsats.

pjaske pjaske

Sigurd har egentlig ikke været en vandhund fra starten af, men det er som om at han er ved at komme efter det. Pjaske pjaske er efterhånden altid et sikkert hit - og ikke mindst de mange badedyr er god underholdning.

Hej Far

Dette var dagen hvor Sigurd tog sine første selvstændige skridt ud i verden. Det ville jeg gerne have haft på film, men jeg var selvfølgelig fuldstændig optaget af at række armene ud mod den stolte dreng med det store smil over hele hovedet.

Så her er lidt hygge fra Sigurds liv og hverdag i stedet.




Det er helt utroligt så meget energi den dreng har.

Sigurds legehjørne

Det er ikke så let at finde ud af alle de fine ting og sager man har, men Sigurd har i hvert fald sådan stort set og godt og vel 100 % styr på hvordan man skal lege med det meste af det hele.

Sådan er det når livet kommer i vejen for vores besøg oppe hos Alma

Vi havde besøg i weekenden af vores gode venner fra Næstved. De har en lille pige, der ligesom Alma ville have været 3 år gammel og storesøster til en lillebror som nu ender med at blive den ældste i søskendeflokken.

Det er altid godt at få talt om de ting der rør sig når man ikke er en helt almindelig familie med ene levende børn. Og det er dejligt at de altid har en blomst med til Alma, for det er så vigtigt at hun bliver husket. Denne gang nåede de ikke forbi kirkegården, for det var bidende koldt, og deres dreng var lidt småsløj. Så vi lovede dem at tage forbi Alma med blomsterne. Men så blev Sigurd lidt pus, og det var stadig bidende koldt. Og nu ligger blomsterne imellem lanternerne i haven ved Almas bed. Det med stjernen, der ikke står sammen med de andre stjerner og månen og stjerneskuddet på kirkegården. Fordi vi også ville have hende lidt her hos os.

Og det er så dejligt at de nu ligger og lyser op derude, sammen med lysene, der brænder rigtig længe fordi det er koldt, og fordi det er de gode store røde lys der luner så godt midt i kulden.

Sigurd på Riget

Ja altså jeg husker det jo som om, at det her helt bestemt IKKE var en del af aftalen. For som jeg har forstået reglerne, når man allerede har et dødt barn, så er det meningen, at de små søskende kommer igennem deres liv uden alt for megen alvorlig sygdom - og i hvert fald helt stensikkert uden at skulle indlægges på Riget.

Alt er vel overstået nu, men det var ikke lige fordi det var så sjovt undervejs. Sigurd fik rigtig ondt og græd og græd 2. juledag - og efter et besøg hos vagtlægen på Gentofte blev vi sendt ind på børnekirurgisk afdeling til udredning og eventuel operation af et lyskebrok.

I løbet af aftenen gik det heldigvis på plads igen, men da den slags jo ikke går helt væk af sig selv - fik vi en tid til subakut operation i går. Og det var bare ikke rart! Jeg kan faktisk ikke forestille mig noget værre end Sigurd i fuld narkose - det minder mig alt for meget om lille døde Alma. Han var i hospitalstøj og duftede derfor af hende (eller hospital, men for os er det jo det samme), og da bedøvelsen satte ind lå han bare så stille på operationsbordet. Det vil jeg sørme gerne være fri for at skulle igennem igen, men jeg har jo nok efterhånden forstået, at vi ikke har nogen særlig aftale. Sigurd skal igennem nøjagtig det samme som alle andre børn. Og det må jeg jo så bare lære at leve med.

Sigurd i sneen

Så er det blevet tid til Sigurds første sne!

Han var ikke helt tryg ved det lige de første par minutter på bobslæden, men så løb vi da bare lidt hurtigere, og hujede noget mere, og så kom de store smil frem. Det skal nok blive godt når han bliver større - og vildere. For Sigurd har lige fået en rigtig trækælk af onkel Eschel - sådan en gammel sag der skal slibes og vokses og behandles med omhu. For det er en rigtig gammel én - som ikke engang morfar mente at have set magen til i sin barndom.

Forår hos Alma

Som for så mange andre forældre har det fyldt rigtig meget i vores tanker om barn nummer to ville tage opmærksomhed fra den første. I vores tilfælde gik tankerne jo så altså bare på, om vi ville komme mindre på kirkegården når først Sigurd blev født...

Det må man jo så sige har været tilfældet, for der har ikke været ret meget tid til særlig meget andet end ham, og derfor har vi været glade for at han kan pakkes sammen i barnevognen og trilles på besøg hos Alma.

Særligt i løbet af vinteren har vi ikke været meget på kirkegården, for det har været koldt, for koldt til at vi kunne have en baby med udenfor særlig lang tid af gangen. Men efter at det blev forår og sommer har vi været en del i hendes skønne lille have. Og vi er så glade for hvor usandsynligt smuk den er. Hele foråret springer forårsblomsterne ud den ene slags efter den anden, og hvis vi selv skal sige det har vi lavet et rigtig fornuftigt stykke havearbejde.

Ferie i paradis

Vi har været på ferie i paradis...eller næsten paradis for vi kunne flyve derhen, så det er jo nok bare et (godt nok ualmindeligt dejligt) men dog almindeligt sted her på jorden.

Vi var på Korfu i egen luksusvilla med pool og havudsigt fra alle soveværelser og terasser. Solen skinnede uafbrudt, der var 30° og vi skulle absolut intet andet end at slappe af og nyde tiden sammen med Adams lillebror og mor.



Som man kan se var Sigurd i topform, han nød bare at være sammen med os alle, og varmen klarede han fint når han fik sine små svømmeture i poolen.

Billederne siger det hele:

Snooork...

Det er så længe siden at han var så lille.
Ham Sigurd knirkesnorkefætteren. Alle de lyde han lavede da han var helt lille er nu helt forsvundne, og det er derfor ganske vidunderligt at vi lige nåede at optage en lillebitte bid lyd...

Så blev det endelig tid til blog...

Det er rigtig lang tid siden at vi oprettede denne blog, men den har ligget stille, for det har ikke lige været så let at finde ud af hvad den skulle handle om. Ikke alle dele af vores liv skal deles på nettet, men mange af vores tanker og billeder vil vi jo rigtig gerne dele - ikke mindst vores videoer med Sigurd. Og vupti så er det endelig lykkedes at finde ud af hvad der passer perfekt på sådan en blog...: