Vi havde besøg i weekenden af vores gode venner fra Næstved. De har en lille pige, der ligesom Alma ville have været 3 år gammel og storesøster til en lillebror som nu ender med at blive den ældste i søskendeflokken.
Det er altid godt at få talt om de ting der rør sig når man ikke er en helt almindelig familie med ene levende børn. Og det er dejligt at de altid har en blomst med til Alma, for det er så vigtigt at hun bliver husket. Denne gang nåede de ikke forbi kirkegården, for det var bidende koldt, og deres dreng var lidt småsløj. Så vi lovede dem at tage forbi Alma med blomsterne. Men så blev Sigurd lidt pus, og det var stadig bidende koldt. Og nu ligger blomsterne imellem lanternerne i haven ved Almas bed. Det med stjernen, der ikke står sammen med de andre stjerner og månen og stjerneskuddet på kirkegården. Fordi vi også ville have hende lidt her hos os.
Og det er så dejligt at de nu ligger og lyser op derude, sammen med lysene, der brænder rigtig længe fordi det er koldt, og fordi det er de gode store røde lys der luner så godt midt i kulden.
