fredag den 27. februar 2009

Snooork...

Det er så længe siden at han var så lille.
Ham Sigurd knirkesnorkefætteren. Alle de lyde han lavede da han var helt lille er nu helt forsvundne, og det er derfor ganske vidunderligt at vi lige nåede at optage en lillebitte bid lyd...

3 kommentarer:

Maomis sagde ...

Kære lille snorkende Sigurd. Skønt at møde dig her i blogland og ikke mindst din mor og far – og Alma. Glæder mig til mange flere symbiotiske indlæg om dig og din familie.

Stine Willum Adrian sagde ...

Kære Mie,

Det er så skønt, at se ham den lille Sigurd både i lille snorkelyde format og lidt større med smil på læben. Jeg glæder mig til at følge med her på bloggen!

Kram Stine (Klemens og Konrads mor)

Heidi sagde ...

Nåårrh, han smelter da ens hjerte helt med de lyde. Godt i fik optaget det.